Malteriet er indrettet i kælderetagen i Maltlageret – en historisk bygning fra 1946. Betongulvet er det oprindelige fra 1946 med få udspartlinger efter skader.
Betongulvet har en let porøs overflade, hvilket er meget vigtigt under maltens spirefase, hvor gulvet dræner den fugtige malt.
Bagvæggen er fra den oprindelige bygning, mens skillevægge er etableret i forbindelse med renoveringen af Maltfabrikken i 2018 til 2020. Bagvæg og sidevægge er be-klædt med fliser, mens væggen ud mod publikum er en glasvæg i spirerum og depot.
Malteriet består af:
• Støbetank. CM250 Danish Special Steep fra Curio
• Spirekasse med flytbare sider. Justeres efter den mængde, der maltes
• Kølle. CM250 Danish Special Kiln fra Curio
Råvarer (maltbyg) og færdigvarer opbevares ved siden af køllen og i depot.
