<\/p>\n\n\n\n
Fra korn til malt<\/strong><\/a> Landbokvinden<\/strong><\/a> <\/p>\n\n\n\n L\u00e6rebog i Maltningens og Brygningens Teori<\/strong><\/a> Bryggeriet Refsvindinge – Malteriet<\/a><\/strong> Videoklip om maltvendemaskine p\u00e5 Warminster Maltings<\/a><\/strong> Videoklip om gulvmaltning p\u00e5 Laphroaig Distillerys<\/strong><\/a> Himmelev Bryggerlav – Om maltning<\/strong><\/a>
Maltningen udnytter naturens evne til at omdanne stivelse til sukker (maltose) i en kerne.
Stivelsen udg\u00f8r ca. 80% af kernen og anvendes typisk til mel. Popul\u00e6rt sagt kan man sige, at stivelsen er kernens \u201dmadpakke\u201d i dvaletilstanden. Kernen indeholder ca. 2% sukker. Resten er stivelse, protein og skaldele.
Maltningsprocessen er opdelt i 3 trin:<\/p>\n\n\n\n\n
Varer ca. 2 d\u00f8gn.
Kernerne opsuger vand og dvaletilstanden oph\u00f8rer. Kerner i dvale indeholder under 15% vand. N\u00e5r st\u00f8bningen er afsluttet, indeholder kernerne 40 til 50% vand.<\/li>\n\n\n\n
Varer 4 til 6 d\u00f8gn.
De v\u00e5de kerner l\u00e6gges i en spirekasse direkte p\u00e5 gulvet. Allerede i l\u00f8bet af det f\u00f8rste d\u00f8gn begynder kernerne at spire. F\u00f8rst dannes rodspire (sm\u00e5 trevler) \u2013 senere bladspire (massiv spire). N\u00e5r maltningen er slut, er der ca. 8% sukker (maltose) i kernerne. For at undg\u00e5 at rodspirerne filtrer, vendes (kastes) kernerne.<\/li>\n\n\n\n
Varer 2 d\u00f8gn
Spireprocessen afbrydes n\u00e5r rodspirerne er lige s\u00e5 lange som kernen. Processen afbrydes for at bevare s\u00e5 meget maltose som muligt i kernen. I naturen vil spireprocessen forbruge al maltose i kernen. K\u00f8lningen (t\u00f8rringen) afbryder spireprocessen og kernens enzymer passiveres.<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n
Et udsnit af en bog om danske landbokvinders gerninger i slutningen af det 19. \u00e5rhundrede. Udsnittet omfatter humleg\u00e5rden, maltningen og brygning af \u00f8l. Ole H\u00f8rup, Nationalmuseet. 1977<\/p>\n\n\n\n
Udsnit af l\u00e6rebog. B. Krause. 1935
Omtaler prim\u00e6rt gulvmaltning, da B. Krause mener at gulvmaltning giver den bedste malt. “Saafremt et pneumatisk Malteri kan behandle Kornene lige saa ensartet som Gulvmalteriet, kan det ogsaa fremstille lige saa god Malt”. I et pneumatisk Malteri blev malten vendt mekanisk, f.eks. med snegle.<\/p>\n\n\n\n
Refsvindinge Bryggeri har stillet det gamle malteri til r\u00e5dighed for Fynsk Bryggeri-Samarbejde. Malteriet har v\u00e6ret gennem en gennemgribende renovering og kan nu levere malt produceret i de historiske rammer.
<\/p>\n\n\n\n
Her kan man se en maltvendemaskine i lighed med dem vi fundet p\u00e5 Lundbergs Maltfabrik, og efterf\u00f8lgende har restaureret Den ene st\u00e5r i Brewpubben.
<\/p>\n\n\n\n
Her er der eksempler p\u00e5 anvendelse af maltk\u00e6rrer, som vi ogs\u00e5 fandt under renoveringen af Maltfabrikken. Nu st\u00e5r maltk\u00e6rren p\u00e5 midteretagen i BMA. P\u00e5 tysk bliver vognen ogs\u00e5 kaldt en “japaner” – m\u00e5 hentyde til den “bukkende” bev\u00e6gelse man g\u00f8r med vognen n\u00e5r den t\u00f8mmes.
<\/p>\n\n\n\n
Erfaringer med fremstilling af malt. Bjarke Bundgaard.
<\/p>\n\n\n\n